Handelsbetingelser
Herunder findes de gældende handelsbetingelser hos B-yoga. Når der købes, bookes, eller på anden vis handles et produkt eller en type service hos B-yoga accepteres disse handelsbetingelser ved købet. Betingelserne kan løbende ændre sig uden varsel, og du bedes derfor være opdateret når du handler ved B-yoga.
Yoga forløb
Der tilbydes ingen returret for nogen former for yogaforløb. Dette gælder almindelige yogaforløb, særlige yogaforløb, 1:1 undervisning, workshops mv. Yogaforløb kan ikke byttes til andre forløb, ej heller refunderes i form af kontanter. Ved tilmelding og betaling af et yogaforløb, er dette bindende, og der ydes heller ej refundering ved sygdom eller afbud. Der ydes refusion ved annullering af forløb, sygdom og afbud fra underviser.
Retreats
Ved betaling af depositum for retreat gælder dette som tilmelding til retreatet. Ved afbud, sygdom, fortrydelse el. lign. tilbydes der ej refusion af depositummet. Ved fuldt ud betalt beløb ydes der ingen returret, og tilmeldingen er bindende. Pladsen kan ikke byttes til klasser, aromatouch eller andre produkter og servicetjenester tilbudt af B-yoga, eller heller ombyttes til kontanter. Der ydes refusion ved annullering af retreat, sygdom og afbud fra underviser.
Events
Ved betaling af events gælder dette som tilmelding til det pågældende event. Ved afbud, sygdom, fortrydelse el. lign. tilbydes der ej refusion. Der ydes ingen returret, og tilmeldingen er bindende. Pladsen kan ikke byttes til klasser, aromatouch eller andre produkter og servicetjenester tilbudt af B-yoga, eller heller ombyttes til kontanter. Der ydes refusion ved annullering af event, sygdom og afbud fra underviser.
Drop-in klasser
Drop-in klasser skal betales mindst 24 timer før klassens start, dette gælder som tilmelding og er bindende. 24 timer før klassens start ydes der ingen returret eller refusion. Dette kan ikke byttes til andre tilbud fra B-yoga, og ej heller ombyttes til kontanter.
Fysiske produkter
B-yoga sælger udelukkende fysiske produkter ved fysisk fremmøde. Fysiske produkter købt ved B-yoga har ingen retur- eller bytteret. Fysiske produkter sælges efter aftale, og kan ikke bestilles online. Der ydes naturligvis returret på fejlbehæftede produkter.
Gavekort
Personlige gavekort er gældende 12 mdr. fra udstedelsesdato. Gavekort kan ikke tilbageleveres eller ombyttes til kontanter.
Selvansvar
Deltagelse sker på eget ansvar, og B-yoga kan ikke stilles til ansvar for eventuelle skader og uheld man kunne pådrage sig.
Aromatouch
Aromatouchbehandlinger er personlige, og der tilbydes derfor ingen retur- eller bytteret. Det er ikke muligt at få refusion ved afbud indenfor 24 timer af behandlingen. Ved udeblivelse refunderes behandlingens pris ikke.